Kombiner dit efterskole-ophold med esports undervisning

By:

For mange er tiden efter folkeskolen skræmmende. Der er mange beslutninger, der skal træffes, og som alle føles som livsafgørende beslutninger. Om man skal videre på gymnasiet, eller om man skal vælge en anden uddannelsestype, hvilken skole man skal vælge, og hvilken studieretning man skal vælge. Det kan føles overvældende at skulle træffe en beslutning om, hvad der føles som resten af ens liv.

Derfor vælger rigtig mange unge mennesker i Danmark at tage på efterskole efter folkeskolen. På den måde får man muligheden for at prøve noget nyt og prøve at skulle stå på egne ben for første gang men i trygge rammer, og et sted hvor fællesskabet er vigtigt.

Efterskoler er også en rigtig god mulighed at give sig i kast med en hobby, hvad enten det er en ny eller noget man allerede bruger tid på.

Der findes mange efterskoler i Danmark, som har linjer for stort set alle typer af interesser, man måtte have. Ikke blot giver disse efterskoler mulighed for, at man kan dedikere sin tid til sin hobby og blive bedre til det, man får også mulighed for at gøre det sammen med en masse ligesindede, som også har samme interesser som en selv.

Esport er en af de interesser, som efterskolerne er begyndt at tage til sig, og der findes flere efterskoler i Danmark, som har esport på undervisningsprogrammet blandt andet som valgfag. Hos en efterskole med esport handler det om mere end blot at spille computerspil, og der vil være træning fokuseret på den taktik og kommunikation der kræves for at have succes i esportsverden. Desuden er der, ligesom hos de professionelle esports hold, fokus på den fysiske del der kræves for at kunne konkurrere på et højt niveau. Sidst men ikke mindst spiller holdelementet en helt naturlig rolle, når man skal konkurrere med hinanden, hvilket kun bidrager til at skabe det fællesskab, som er efterskolernes helt store styrke.

Posted in: Efterskole