Slip for cigaretskodder på udendørsarealerne

By:

Uanset om du arbejder i en stor virksomhed eller på et lille kontor, så er der bare ikke noget charmerende over cigaretskodder, der ligger og flyder. Dette kan afhjælpes ved hjælp af udendørs askebægre, som stilles eller hænges op ved rygeområdet. På den måde er det let for rygerne at komme af med deres skodder uden at skulle smide dem på jorden, og de bliver påmindet om at smide dem i askebægret, hvis det hænger lige foran dem, så det er let at komme til.


Med et udendørs askebæger, og dermed færre cigaretskodder, fremstår din virksomhed mere professionel. Samtidig letter det arbejdet for pedellen, viceværten, rengøringspersonalet eller hvem der ellers har ansvaret for at sørge for, at udendørsarealerne bliver holdt rene og pæne.

Forskellige slags

Askebægrene kan både fås til ophæng på mure eller vægge, som stand alone og i en kombineret affalds- og askebeholder. Sidstnævnte er dem, du ofte ser på strøget og offentlige steder, hvor askebægret er placeret ovenpå skraldespanden. Ulempen ved disse er, at der let kommer vand og andre ting ned til cigaretskodderne, og dette kan være besværligt og ikke mindst ildelugtende at fjerne.

Et væghængt askebæger er diskret og kan hænges lige ved indgangen, så der ikke er nogen undskyldning for at smide cigaretskoddet på jorden. Med en galvaniseret model kvæles ilden og gløderne hurtigt, når cigaretten skoddes.

Stand alone-modellen er også fin og diskret og ligner mest af alt en søjle eller en stander i sort eller sølv. Den gør ikke meget væsen ud af sig og er nem og hurtig at tømme. Denne udgave monteres i jorden eller fliserne.

Udendørs askebægre er bygget til at kunne klare alle slags vind og vejr, så du skal ikke bekymre dig om væltede beholdere og skodder overalt efter et kraftigt stormvejr.

Posted in: Rengøring